Keema Curry

4 pers.

30-40 min

Keema Curry Er en ret som oprindelig bliver spist i Indien, Pakistan, Bangladesh, Nepal, & Afghanistan.Retten består af hakket kød, kartofler, ærter, tomat & hvidløg.

Denne ret, lavede min far jævnligt da vi var mindre og vi elskede den. Han lavede den på forskellige måder, lavede ris til, eller smed det i toast med lidt ost i, som vi ofte fik med på tur.

Jeg har nu lavet min egen version af keema Curry baseret på Mamma Sutha Curry Mix. Denne ret laves på hakket kød, og det er helt op til en selv om man vil bruge svin, okse, lam, eller kylling. Nogle gange laver jeg det bare af ren oksekød, og sommetider mixer jeg det med lidt hakket svinekød.

Som min far laver jeg tit denne ret, hvis min mand og jeg skal på tur, eller vi lige er kommet hjem fra en rejse, hvor vi skal have noget hurtig, nemt og lækkert.

Til tider laver jeg også ris og raita til, som jeg serverer til aftensmad. Det er nemlig nemt, når man kommer træt hjem fra arbejde og bare skal fikse noget sammen til familien.

Ingredienser

Fremgangsmåde

1. Skær kartoflerne i tern f.eks. i 1×1 cm eller efter eget ønske.

2. Skær løg i skiver, pres hvidløg og riv ingefær og lig det hele til side.

3. Varm en gryde op og tilføj olien. Når olien er varm tilføjes løg, hvidløg og ingefær. Svits det hele under omrøring til det er blødt (Ca. 5-7 min).

4. Efter de 5-7 min tilføjes kartoflerne, vand, curry mix (1 spsk.) & grønsagsbouillon. Læg låg på og lad det koge i ca. 10 min. Husk af og til at rør rundt, så det ikke hænger fast.

5. Efter 10 min tilsættes oksekød og ½ spsk. curry mix. Svits det til kødet er brunet.

6. Tilsæt til sidst ærter, tomatpure og kokosmælk. Lad det nu koge under låg til væsken er absorberet og kødet er mørt.

7. Smag til med salt og peber. Velbekomme!

TIPS & TRICKS

Serveres med f.eks. Naan, Roti, ris.

TIPS & TRICKS

Har du rester dagen efter, så er retten også super lækker som fyld i madpandekager, eller i en toast med ost.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hos Mamma Sutha benytter vi cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere.